von Connie Friis-Holst
17,00 €
Justitsministeriet anslår at omkring 100.000 danskere årligt udsættes for stalking. I en tredjedel af tilfældene kender offer og gerningsmand ikke hinanden i forvejen.I "I ly af mørket" mødes hovedpersonerne, Marie og Rikard, helt tilfældigt, og hun kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig de vidtrækkende konsekvenser dette møde får, for hende selv og hendes nærmeste. Efterfølgende opstår der forskellige hændelser på næsten daglig basis. Hændelser som Marie i begyndelsen antager beror på tilfældigheder, men det skal snart vise sig at chikanen er yderst tilrettelagt.Rikard er vokset op hos sin enlige mor i et strengt religiøst hjem, hvor der foregår andet end bønner og gudfrygtighed bag de lukkede døre. I Rikards forstyrrede sind og i troen på, at det er Gud, der sætter dagsordenen, skyr han ingen midler, for at Marie skal blive hans.Da Marie på ingen måde gengælder Rikards følelser, snarere tværtimod, begynder han, i ren og skær frustration, at udøve systematisk chikane. Da chikanen ikke har den ønskede effekt, ser han ser sig derfor nødsaget til at inddrage Maries knapt 13-årige søn, Jesper, som målet der skal hellige midlet. Vejen til en mors hjerte går jo som bekendt gennem hendes børn.Læseren får indsigt i det enorme psykiske pres, Marie udsættes for. Hvordan det påvirker hende selv og hendes omgivelser, og ikke mindst hvordan det er, at skulle fungere i en hverdag med en stalker. Samtidig får man også et indblik i stalkeren, Rikard, der voldsomt præget af sin opvækst, er stærkt karakterafvigende. Dette kommer især til udtryk i de modbydelige ting, han udsætter Marie og andre mennesker for, uden at føle den mindste smule dårlige samvittighed eller empati.