Bücher von Finn B. Andersen

I 1528 var Luther med på en rundrejse til de nye lutherske menigheder. Han kunne da konstatere, at det stod sløjt til med folks viden om selv de helt grundlæggende ting i kristendommen. For at råde bod på det, udarbejder Luther noget undervisningsmateriale. Det er en bearbejdning af en række undervisningsforløb, som Luther selv havde haft over katekismen. Resultatet af det er Den Lille og Den Store Katekismus. De svarer til hinanden som det vi i dag ville kalde elevens bog og lærerens bog. I den lille finder man det stof, som børnene og den jævne kristne skulle kunne. I den store et dette så uddybet og forklaret. Luther giver desuden er række gode pædagogiske og teologiske råd, samtidig med at der er konkrete vejledninger til de enkelte emner og afsnit. De første udgaver udkom i 1529, men allerede året efter kom der et nyt oplag. Her har Luther udvidet sin indledning med en række vigtige iagttagelser og gode råd. Desuden tilføjer han en kort vejledning om skriftemålet, hvor det især er den personlige sjælesorg, Luther er optaget af. Det er denne reviderede og udvidede udgave fra 1530, der her bringes i en ny oversættelse med Cranachs originale tegninger.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Bogen bringer en ny oversættelse af tre centrale skrifter, hvor Luther behandler det almindelige præstedømme, som omfatter alle troende og så tjenesten med den offentlige forkyndelsen af evangeliet med ord og sakramenter, som man vælges til. Fordi alle troende er præster med både ret og pligt til at forkynde evangeliet, må ingen af sig selv trænge frem og forkynde offentligt i menigheden uden at være valgt til det af de andre. Men privat og hvor der ikke er andre, har enhver ret og pligt til at forkynde evangeliet. Derfor advarer Luther også mod folk, der ukaldet lister sig rundt i menighederne og optræder som forkyndere. Dette aspekt behandles udførligt i den sidste skrift fra 1532 »Om luskepeterne og de hemmelige prædikanter«.

I 1524-25 skriver Luther to skrifter mod hans tidligere forbundsfælle Andreas Karlstadt, som stod i spidsen for de voldsomme og radikale angreb på katolske helgenbilleder og altre, mens Luther opholdt sig i skjul på Wartburg. Karlstadt udskiftede præstedragten med almindeligt tøj og kaldte sig selv for broder Andreas. Han indførte også nadver med både brød og vin i bykirken i Wittenberg. Hans udgave af kristendommen lagde vægten på de åndelige oplevelser og Åndens direkte ledelse. Derimod var Bibelen en underordnet ting, som kun bestod af døde bogstaver. I forlængelse af det mente han heller ikke, at brød og vin i nadveren var andet end et symbol på Jesu åndelige legeme. Imod denne radikale udgave af kristendommen er det Luther i hast skriver de to skrifter her i bogen. Først et åbent brev med advarsel mod »Sværmerånden« og dernæst en mere uddybende og grundig behandling mod »De himmelske profeter«, som Luther kalder dem. Det er i dette skrift, Luther også giver en af sine mest udførlige behandlinger af forskellen på erhvervelsen af syndernes forladelse og uddelingen af denne skat. Erhvervelsen er sket én gang på korset, men uddelingen sker igen og igen gennem ord og sakramenter. Og det er kun på denne måde, Helligånden kommer til mennesker.

Luthers skrift »Om den sande kirke og den falske kirke« er et uddrag af skriftet »Wider Hans Wurst«, som Luther udgav i 1541. Det var et gensvar til hertug Heinrich von Braunschweig-Wolfenbüttel, som var stor modstander af reformationen. Luther kalder ham spottende »Hans Wurst«, som på dansk kan gengives med »Pølse-Hans«. Det var en kendt klovnefigur eller nar, som svarer lidt til vores Pjerrot. I uddraget fra dette skrift, som udkom i særtryk i 1543, behandler Luther forskellen mellem den sande og falske kirke. Han viser, hvad der er deres respektive kendetegn. Han viser, at det i virkeligheden er den lutherske kirke, der er den gamle, sande kirke. Det er nemlig den lutherske kirke, der fastholder alle den oprindelige kirkes lærepunkter, mens den pavelige kirke har tilføjet en lang række nye ting, uden belæg i hverken skrift eller tradition. Og værst af alt har paven forvanske den apostolske lære om menneskets frelse alene ved tro på Kristus og har i stedet indført en lang række menneskelige præstationer. I uddraget giver Luther desuden sin opfattelse af, hvordan reformationen i det hele taget begyndte og hvad årsagen var.

Martin Luthers sidste forelæsning over Salmerne i 1534 var over Salme 90, Bøn af Moses. En stærk understregning af syndefaldets konsekvenser, men også med, hvor hjælpen er at finde.

I Grundloven kaldes folkekirken »evangelisk-luthersk«, men hvad ligger der helt konkret i denne benævnelse? Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, da det alene er denne evangelisk-lutherske kirke, der understøttes af staten. I Danske Lov, som Grundloven er bygget oven på, præciseres denne kirke og tro til at være defineret i »Den uforandrede Augsburgske Bekendelse«, som blev overgivet den tyske kejser ved rigsdagen i Augsburg 1530. Selv om så vel høj som lav ofte citerer dette udtryk fra lovgivningen, har det vist sig ved en nærmere undersøgelse, at ingen rent faktisk véd, hvad dette begreb dækker over. Hvad er Den uforandrede Augsburgske Bekendelse for en størrelse? Og hvor præcis finder man denne tekst og udgave? Det giver denne bog svaret på. Og bogen bringer denne udgave i såvel den originale latinske tekst som en ny dansk oversættelse. De to tekster er sat op parallel, så der er god mulighed for et nøjere studium af teksten. Desuden har bogen en gennemgang af indholdet i de mest centrale artikler.

Luthers dåbsteologi belyser her ud fra en række af hans helt centrale skrifter om emnet. Fokus er specielt rette på forholdet mellem dåb og tro. Og forholdet mellem dåben og de andre nådemidler. Luther giver her sin begrundelse for sit dåbsritual, som taler om genfødelse i dåben - samtidig med at han fastholder, at genfødelse og tro altid følges ad. Som en naturlig konsekvens af dette syn kan Luther derfor også tale om at Helligånden og genfødelsen kan mistes igen ved vantro. Og at der kan tales om en ny genfødelse ved omvendelse og tro, hvor Helligånden atter tager bolig i hjertet. Sidste del af bogen sammenligner Luthers syn med synet i de danske vækkelsesbevægelser og nogle af deres centrale skikkelser. Endelig afsluttes bogen med en række teser om dåb og tro.

Johannes' første kapitel er et af de mest spændende og storslåede kapitler i hele Bibelen. Det første vers knytter direkte til det første vers i skabelsesberetningen: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I begyndelsen var ordet. Og Luthers udlægning er lige så spændende og storslået som teksten. Han viser den totale enighed og overensstemmelse mellem Faderen og Sønnen. Når man hører Jesu ord, hører man samtidig Faderens ord og hans inderste tanker. Når det angår vor frelse er der ingen andre tanker og ord i Den treenige Gud end dem, som Jesus har åbenbaret for os. Væk er her den misforståelige tale om den skjulte Gud. Der er kun én vilje i Gud og den vilje vil, at alle mennesker skal frelses. Derfor er Kristus også død for alle mennesker og for hele verdens synd. Og derfor er det også en ægte og seriøs indbydelse til at tage imod denne frelse, når evangeliet lyder. Årsagen til at alle mennesker så ikke modtager denne frelse, skal findes i det enkelte menneske selv.

Denne bog er den første af sin type på dansk. Det er en guldgrube for alle, der vil vide hvad Luther har sagt om alle mulige emner for eksempel anfægtelse, Bibelen, fred, gudstjeneste, meditation, ægteskab og åbenbaring. Bogen har 520 emner og 1620 citater fra Luthers skifter. Under hvert citat er der henvisninger til Weimarudgaven og hvis muligt til en dansk oversættelse, på den måde er det nemt at slå efter og læse citaterne i sammenhæng. Luther-Leksikon er en inspiration for troen og et frisk pust til forkyndelsen.

Martin Luthers skrift fra 1533 behandler et emne, han har haft oppe at vende flere gange. Det drejer sig om den såkaldte »private messe«, som er det, der foregår i den katolske kirke, når en præst ofrer Jesu legeme og blod til Gud uden at menigheden er til stede. Deraf ordet »privat«. I stedet for at nadveren uddeles til menigheden sker der altså her i privatmessen kun en ofring af nadverelementerne til gavn for levende og døde. Denne messeform tager Luther stærkt afstand fra, da den dels er nyopfunden og dels er i klar modstrid med Kristi indstiftelse, hvor nadveren rækkes de tilstedeværende til trøst og styrkelse. I forbindelse med denne ugudelige praksis tager Luther så også stilling til spørgsmålet om, hvad disse katolske messepræster egentlig bliver indviet og ordineret til. Og da deres eneste opgave er at foretage disse private ofringer (som folk betaler for), må Luther konkludere, at det ikke er en kristen ordination. Og selv hvor menigheden tager del i en sådan messe kan Luther ikke garantere for, at det ikke er andet end brød og vin, man modtager. Ganske vist afhænger sakramenterne ikke af hverken præstens eller modtagerens tro, men hvor Kristi indstiftelse ændres radikalt, er der ingen garanti for, at man modtager Jesu legeme og blod til syndernes forladelse.

I årene 1528 og 1529 var Wittenbergs sognepræst Johann Bugenhagen i Braunschweig, for at ordne reformationens indførelse. I denne tid tog Luther sig af hans prædikestol i Wittenberg og prædikede 3 til 4 gange ugentlig. Blandt andet prædikede han da i 1528 over Jesu ypperstepræstelige bøn. Luthers ven Caspar Crutziger har nedskrevet disse prædikener og færdigredigeret dem til trykken, og sådan udkom de i 1530 med Luthers forord. Det er en af de første tekster, hvor reformationens lære om Guds universelle frelsesvilje lyder fuldtonende. Her er ikke længere skyggen af talen om den skjulte Gud, som skulle stå i modsætning til den åbenbarede Gud. Luther fastslår her igen og igen, at der ikke findes nogen anden vilje i Gud end den, der er åbenbaret i Jesus Kristus. Der er ingen dybere lag eller skjulte kroge, hvor der kan gemme sig en anden vilje end den, Jesus Kristus har forkyndt for os: Ved denne gerning, at Gud sender sin søn, har han åbnet os hele sit hjerte og sin vilje, så man ikke ser andet end overvældende, uudgrundelig kærlighed og barmhjertighed. Men når jeg nu har Faderens hjerte, så har jeg ham helt med al hans guddommelige magt og kraft. Her står Faderens hjerte, vilje og gerning åben for mig, og jeg kender ham fuldstændig. Klarere kan det ikke siges, at Luther har sagt farvel til talen om den skjulte Gud. I Kristus kender vi Gud fuldstændig. Jesus viser os Gud Faders sind, hjerte og vilje over for os. Det er Djævelen, der forsøger at tegner en streg og laver en adskillelse mellem Gud og Kristus med to slags tanker, så man søger Kristus på korset, men Gud højt oppe i Himlen. Derfor skal vi vænne os til sådan at anse og høre den herre Kristus, som at vi visselig ser og hører Faderen. Kort sagt, du kan intet se og høre af Kristus, uden at du ser og hører Faderen selv. Den, som hører Kristi mund og ord, hører det ord og den mund, der har skabt himmel og jord med et pust.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske omvæltninger omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. Med ændret typografi kan Kirkepostillen nu udgives i 2 bind (og ikke som tidligere i 3 bind). Hermed bibeholdes også Luthers oprindelige to dele: Bind 1: Vinterdelen. Fra advent til langfredag. Bind 2: Sommerdelen. Fra påske til sidste søndag i trinitatis. På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

I 1522-23 prædikede Luther over Peters Første Brev i kirken søndag eftermiddag. Disse prædikener udkom som bog i 1523 og i en lettere revideret form i første bind af hans samlede tyske skrifter i 1539 med Luthers forord. Af særlig interesse er den revision, der er foretaget i kapitel 1 vers 2, hvor Peter skriver til menighederne, at de er »udvalgt efter Gud Faders forudviden«. I 1523-udgaven siger Luther meget kort: »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt. Da gælder der ikke længere nogen menneskelære om den frie vilje og vores kræfter. Det kommer ikke an på vores vilje, men på Guds vilje og udvælgelse.« Her er ingen tale om Guds universelle frelsesvilje, men snarere tværtimod. Med en stor portion velvilje og en del forklaringer kunne man måske hjælpe Luthers udsagn her, men det vil ikke være let. I den reviderede udgave i 1539 er sætningen »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt« strøget. Samtidig med at læren om den trælbundne vilje og Guds ære for hele frelsen fastholdes. Nu suppleres dette med en stærk og klar understregning af Guds universelle frelsesvilje, som er seriøs og alvorlig ment. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses. Så døren ind i Himlen er åben på vid gab for enhver, der tror på Kristi frelsergerning. Og det er den røde tråd, der går gennem hele brevet. Igen og igen understreger Luther, at Kristus er død for »hele verden« for »alle menneskers synder« osv.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske omvæltninger omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. Med ændret typografi kan Kirkepostillen nu udgives i 2 bind (og ikke som tidligere i 3 bind). Hermed bibeholdes også Luthers oprindelige to dele: Bind 1: Vinterdelen. Fra advent til langfredag. Bind 2: Sommerdelen. Fra påske til sidste søndag i trinitatis. På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Dette er en samling af de mest centrale tekster om reformationens inderste kerne, som sammenfattes i ordene »troen alene«. Det reformatoriske sted for læren om frelse alene ved troen på Kristus, er Rom 3, 28: »Vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro alene, uden lovgerninger.« (Luthers tyske oversættelse: "So halten wir es nu, Das der Mensch gerecht werde, on des Gesetzes werck, alleine durch den Glauben"). I den græske grundtekst står der ganske vist ikke »alene«, men Luther begrunder sin oversættelse med, at han altså taler tysk og på tysk er det naturligt at tilføje ordet »alene«, når der er tale om to modsætninger, der udelukker hinanden, som tilfældet er i Rom 3, 28. Det forklarer Luther i den første tekst, som netop er en åbent brev om at oversætte. Den næste tekst er Luthers svar på en indvending fra katolsk side, hvor man kritiserer Luthers »troen alene«, fordi jo ikke kun er troen, der frelse, men at dåben jo fx også frelser. Det svarer Luther på i denne tekst mod Cochlæus. I de sidste tre tekster udfolder Luther selve teologien i læren om troen alene. Her understreger Luther denne reformatoriske grundsætnings helt afgørende betydning. Det er også her man finder tanken om, at læren om at vi alene frelses ved troen på Kristus, er den artikel, hvormed kirken står eller falder: »Hvis denne artikel består, så består kirken, men falder den, så falder kirken med.«

»Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed, der opfyldte himmelen og jorden.« Sådan udtrykker Luther det stærke reformatoriske Gudsbillede i en prædiken i 1532. Denne tekst og en række andre helt centrale tekster bringes her, sammen med en dogmehistorisk oversigt over synet på Guds frelsesvilje. Det evangelisk-lutherske Gudsbillede står i skarp modsætning både til Zwingli og Calvin, som benægter Guds frelsesvilje. Efter rigsdagen i Augsburg i 1530 fremstår der hos de wittenbergske teologer en mere og mere klar evangelisk udvælgelseslære, hvor Guds altomfattende og universelle frelsesvilje kommer til at stå i centrum. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses og komme til tro. Derfor har det enkelte menneske lov til at regne med, at evangeliet også gælder for ham og hende.

I 1527 udgav Stephan Rodt på Luthers opfordring de prædikener, Luther havde holdt på de særlige helligdage, hvor man fejrede de vigtigste helgener. Som det fremgår er Luther meget kritisk over for datiden helgenlegender og vælger i stedet at udlægge den evangelietekst, der er anordnet til den pågældende dag. Disse prædikener på helgenfestdagene blev udgivet igen i 1545 og kan ses som et tillæg til den egentlige Kirkepostil. Teksterne er oversat efter originaludgaverne, som også findes i WA 17 II, 249-516.

I Luthers skrifter støder man sommetider på spørgsmål, som man godt kunne ønske sig en nærmere uddybning af. Hvilke konsekvenser ville Luther selv trække i bestemte lærespørgsmål og i etiske problemstillinger? Nogle af disse spørgsmål får man svar på i Luthers breve til kolleger og venner. Men først og fremmest kommer man et skridt nærmere mennesket Martin Luther igennem hans breve. Brevene giver er blik ind i hans sorger og glæder, kampe og sejre, sygdom, modgang, men også bønhørelse og helbredelse. Der er ikke tale om tilfældige mundtlige ytringer af Luther, som mere eller mindre præcist er refereret, som i hans bordtaler. Her i brevene får man Luthers egne ord. Der er derfor også tale om en række vigtige teologiske dokumenter. Nogle af brevene er direkte skrevet som offentlige dokumenter, mens andre er mere private breve til hustru, børn og venner. Ved hvert brev er der en kort beskrivelse af indholdet og de vigtigste emner. Desuden kan man på lutherdansk.dk søge på bestemte ord og emner. Udvalget af breve følger stort set dr.theol. biskop A. S. Poulsens udgave fra 1921.

Originaltitlen på dette lille skrift fra 1530 er »Von den Schlüsseln«, som direkte oversat betyder »Om nøglerne«. De nøgler, det drejer sig om, er dem, som Kristus nævner i Matthæusevangeliet 16, 19, nemlig nøglerne til Himmeriget. Helt konkret handler det om menighedens fuldmagt til at tilsige syndernes forladelse til et kristent menneske, der er faldet i en synd og som nu angrer og fortryder det. Men også om menighedens fuldmagt til at udelukke en person fra menighedens fællesskab, hvis vedkommende person stædigt fastholder sin synd. Hensigten er imidlertid den positive, at denne udelukkelse må føre til omvendelse og fornyet indtræden i fællesskabet. I nutidens folkekirke kender man det fra skriftemålet, som bruges mere eller mindre flittigt rundt omkring i landet. Skriftemålet kan foregå offentligt i kirken, hvor præsten på menighedens vegne fremsiger en almen syndsbekendelse og derefter også tilsiger en almen tilsigelse af syndernes forladelse. Skriftemålet kan også foregå enkeltvis ved en personlig samtale med præsten eller en anden sjælesørger. Her er der mulighed for at gå ind i konkrete, personlige problemer, som så kan afsluttes med en lige så konkret og personlig tilsigelse af syndernes forladelse netop for denne person i vedkommendes specielle situation. Hovedvægten ligger altså ikke på en opremsning af en række synder, men i den hjælp, man kan hente i de ting, man kæmper med og lider under, og i den helt personlige tilsigelse af syndernes forladelse. Det sidste er det, man kalder absolution, som betyder »at løse«, underforstået, at løse fra synden. Det er her nøglerne kommer ind, som det middel, der løser fra synden. Nøglerne løser eller låser op. De løser fra synden og låser op til Himmerige. Det er derfor Kristus kalder dem Himmeriges nøgler. I titlen har jeg valgt at oversætte og kalde disse nøgler for »Nådens nøgler«, fordi de helt bogstaveligt formidler Guds nåde til den enkelte. De er nådemidler på linje med prædikenen, dåben og nadveren. Om man så også direkte vil kalde dem sakramenter er for Luther udelukkende et definitionsspørgsmål. Men at nøglerne og absolutionen er et nådemiddel, hersker de på intet tidspunkt tvivl om hos Luther. Teksten er oversat fra Weimar-udgaven 30 II, 465-507. Overskrifterne er ikke oprindelige.

I anledningen af 500-års jubilæet for reformationens begyndelse bringes her alle Luthers fortaler til bibelens bøger, sådan som de findes i originaludgaven fra 1545. Denne udgave var en revision af oversættelsen af bibelen fra 1534. Det er den sidste udgave fra Luthers hånd. En del af fortalerne til de enkelte bøger er helt nyskrevet, så enkelte kritiske bemærkninger om den bibelske kanon i fortalerne til Det Nye Testamente fra 1522 nu er udeladt. Blandt andet er fortalen til Johannes' Åbenbaring udvidet betydelig og er en lille kommentar til bogen. Sammen med den lange fortale til Daniels Bog giver det et spændende indblik i Luthers tanker om de sidste tider. Luthers udlægning af Daniel 12 har ikke været tilgængelig på dansk i nyere tid og indeholder oplysninger, der bekræfter, at Luthers opdagelse af evangeliet først fandt sted efter 1517. Og apropos jubilæumsåret for reformationens begyndelse, så understreget Luthers beskrivelse netop, at de 95 teser kun var begyndelsen på reformationen og ikke indeholder den nye forståelse af evangeliet, som Luther først kom frem til omkring 1518 - 1519.

Martin Luthers skrifte Om den hellige Dåb fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om dåben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn på dåben og forholdet mellem dåb og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen. Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon.1 Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Luther prædikede ofte for menigheden i Wittenberg. Det var når bykirkens sognepræst Johannes Bugenhagen var på rejse for at indrette kirke- og skolevæsenet i andre lande, blandt andet i Danmark. Under Bugenhagens ophold i Lübeck fra november 1530 prædikede Luther fortløbende over Matthæus 5-7. Disse prædikener over Bjergprædikenen udkom første gang i 1532. Gennemgangen af disse centrale kapitler i Matthæusevangeliet er således den modne og afklarede reformators forkyndelse for den almindelige kirkegænger. Og det er en udlægning af Bjergprædikenen, der fokuserer på det almindelige kristne liv i de daglige opgaver. Det er ikke en symbolsk, åndelig bortfortolkning, men en fastholden af de etiske krav i hverdagen. Men det er samtidig på Kristi nådes fundament og med Helligåndens kraft og kærlighed.

Martin Luthers originale Huspostil fra 1545 bringes her for første gang i dansk oversættelse. Det drejer sig om prædikener, som Luther har holdt i sit hjem i begyndelsen af 1530erne. Det drejer sig således netop om prædikener, Luther har holdt midt i reformationens rige blomstringstid, hvor de evangeliske tanker virkelig havde fundet fæste. Prædikenerne er nedskrevet af Viet Dietrich, som var Luthers bordfælle og som udgav disse prædikener med Luthers forord og godkendelse. Bogen fik titlen Huspostillen for at skelne den fra Kirkepostillen. Men »Huset« er jo her til det tidligere kloster, som han og Käthe fik i bryllupsgave af Kurfyrsten. Her serverede Käthe middag for 30-40 personer hver dag, så det er denne store flok, Luther har holdt sine prædikener for. Bogen er forsynet med en alfabetisk liste over prædiketeksterne. Desuden kan man søge på alle ord og vendinger på lutherdansk.dk På forsiden kan man se Luthers »Hus«, det nuværende Lutherhaus i Wittenberg.

Skriftet "Vejledning for menighederne" er en nyoversættelse af "Unterricht der Visitatoren", som Luther udgav første gang i 1528 med Melanchthon som medforfatter. I 1538 gav han det en lettere revision. Det er denne reviderede udgave fra 1538, der nu gengives her. Skriftet har speciel interesse for den danske kirke, da det nævnes i Kirkeordinansen blandt kirkens syv grundbøger, som enhver præst skulle eje og benytte. Visitatsbogen, med Luther som forfatter og redaktør og Melanchthon som medforfatter, er således et af kirkens helt grundlæggende dokumenter. Det er den evangelisk-lutherske kirke set ud fra en praktiske og konkret synsvinkel. Det var sådan man ønskede sig den nye evangelieforståelse udmøntet i praksis i de lutherske menigheder.