Bücher von Joan Schmidt

'Due Process of Inquiry, says Waltz' is a book about theory on political plate tectonics launched by Kenneth N. Waltz (1924 - 2013) in his very well-known book 'Theory of International Politic;' a book that establishes his work as neo-realism.Waltz’s core theory depicts in a tentative axiomatic system his chief postulate of the two co-existing political systems namely the complementarity of hierarchy and anarchy; complementary as defined by Bohr.It is empirical theory that measures power in the political anarchy in polarity; judged on the standards of Sir Karl Popper. It is also theory that can serve as framework for logics of situation as they spring from the distributional structural dynamics.To capture the fundamental logic of pole's behaviour Waltz imported the principle of survival motive and the notion of 'selection' from Darwinian theory. Natural selection is the empirical principle that bridges Darwinian theory with Popperian falsificationism and Waltzian structural political theory. Natural selection simply resembles falsification.From the point of view of humanism, it is to be remembered that the Darwinian principle of survival and the mechanism of selection are no choices on the part of Darwin, Popper, Waltz, behaviourist scientists, or anybody else. It is no political preference. It is an empirical principle. It merely so happens in life.

The feature article is about attitude, the challenge to be met, if knowledge is to transfer successfully. It is no minor issue to speculate about the possibilities of transferring a whole of say a fishing industry. We used to say about precisely the fishing industry in question that the Nordic countries can ‘go it alone’. It holds true for as long as the industry stays true also to its Nordic latitude, so to speak. But how about ‘going it’ together with foreign partners not only from the point of view of technical implementation but also from the point of view of actually running a whole new operation on a day to day basis, on different latitude with partners from afar?This is what export adventures can be about, be it fishing gear, curricula or democracy that exports. The pioneering nature of adventure is inevitable to progress. Either we stay on our own latitude or we venture into case and circumstance with inquiring spirit and an open mind to that which is to be learned. Knowledge can to some extent be learned, however, to be transferred takes understanding.

Vi var med, da Ridder Noh og Prins Will klarede ærterne i Vegetabilie-Imperiet, hvor de var så uheldige at have en Kejser-Pusling, der ikke kun var en pastinak, men tilmed en der ville bestemme alting.I Vegetabilie-Imperiet bor der kun grøntsager og krydderurter og så lidt indvandrede frugttræer. De ville gerne selv bestemme over deres grøntsagsliv, men grøntsager er ikke så skarpe i stilken.De havde en krydderurt, der var god til sprog, og som kunne læse højt af krimier for kejsere. Det var bare ikke nok. Ridder Noh og Prins Will måtte klare ærterne for dem alle sammen. Det ville de 2 riddere også gerne, for prinsesse Rosmarin var rigtig yndig og tilmed sød og modig. Og så trængte lakridsrødderne ærligt talt til at blive sat på porten.

En lille pige med tæerne i strandkanten, der hvor bølgerne ruller ind, oplever eventyret, da hun rejser i tiden sammen med sin lille nye ven. Det er en meget speciel ny ven, der har en million i familie. Den lille sten har koboltblå motorbriller og striber på kinderne fra sine mange ture til det, der er sket for længe siden. For den lille sten ved nemlig, hvordan stranden hvisker, når bølgerne ruller.Sammen oplever de historien om sørøverne, der prøver at bjærge en skat, og de finder ud af, at sømændene ikke er historiens første pirater. Dem har Danmark haft temmelig mange af.

Valnødden og mariehønsene elsker det, der er rundt. For så er de ens, og det vil de gerne være, fordi de er så gode venner.De holder et stort venskabsstævne, hvor valnødder og mariehøns kan have det sjovt med hinanden. De kan dyste, om hvem der kan få mest ud af sin måde at være rund på, og så kan de gå på museum og se den aller ædleste mariehøne, der er holdt op med at gå på sine egne ben netop for at flytte på museum. Men så går det galt, og ildfluerne dratter ned.

De var så rige, at de ville sælge deres 4 årstider. Jo, det var det, de ville.Det er en meget stor ting at sælge sine årstider, men måske er det vældig pænt at hjælpe alle dem, der kun har sølle 2 årstider, til at få lidt mere vejr ligesom alle vi andre? Det var der altså nogen, der ikke var enige i, og det handler dette eventyr om. Hele samfundspyramiden var i sving med at skrive årstidssange, dele badges ud, trykke T-shirts, spionere på alle dem der fik leveret en fælles samvittighed, få stablet en røjser-ekspedition på benene og så at få gennemført reality-TV i floridafarvede badesandaler.Hold da op, hvor var der travlt, imedens det stod på.

Lejlighedsdigtning er en personlig form anvendt i situationer hvor enkeltpersoner eller sociale begivenheder i særlig grad har kunnet berøre og derfor givet anledning til et udtryk, der adskiller sig fra det, der mest ofte udveksles imellem mennesker. Digtets jeg-form er ikke nødvendigvis selvbiografisk. Den kan være empatisk og brugt som kunstnerisk frihed for at udtrykke livshistorien på 2. hånd.Livets pas de deux danses af det glade hjerte, der rimer på smerte hos det hele menneske.Poesi skal gerne være æstetikken om det at leve alene og med andre. Den æstetik kan selvfølgelig bare opleves og måske nydes. Det ændrer ikke ved, at poesi ligesom eventyr kan have pædagogisk funktion både socialt og psykologisk. Og der er vel intet i vejen ved at erkende hjulpet på vej af den æstetiske oplevelse?

Transparentia er en sommerfugl, der narrer sine fjender ved at udføre luftballet, så dens farlige jægere bliver ganske forrykte af at kigge derpå.Men så bliver insektsamfundet misundeligt, især knælerne, der får sommerfuglene anklaget hos Konsilieformanden med de flerfascetterede øjne. Han vil næsten give knælerne ret til at dugvaske de små gule sommerfugle. Han kommer på andre tanker, men inden da bliver han ganske begravet i safrangult støv, må forklare hvor lyset går hen om natten,og hvorfor noget lys nogle gange beslutter sig for at blive tilbage. For ellers falder en masse insekter om af udmattelse, fordi de tror, man skal blive ved med at flyve, til det bliver mørkt. Og konsilieformanden er også selv ved at falde ned, da han skal tale til Konsiliet, fordi han bliver nødt til at sidde på en af de safrangule kugler af alfestøv for at få hovedet op, så han kan ses.

Bogen her er en samling moderne eventyr, der handler om de emner, eventyr altid har handlet om. Fortællingerne vender og drejer, det der er retfærdigt eller uretfærdigt, spørger hvad der er sandt og falsk, og diskuterer godt og ondt. Det er fordi, vi alle sammen interesserer os for livets uopslidelige dilemmaer. Det må vi gøre, for det er dem, vi prøver at løse hver eneste dag.Det kan være lettere i eventyrets magi, at se hvor grænsen går imellem illusion og realitet, end det er i det virkelige liv. Den urimelige despot, den umådelige teknik, og den uhyrlige løgn er tydelig i eventyrets barokke parodi. Men i livet, er det største tit det sværeste at indse, netop fordi det er blevet så stort, at man jo må tro det. Eventyr kurerer storhedsangst. Derfor rejser børn og voksne sammen dertil, hvor drømmen kan give forståelsen vinger, for vi har brug for det vingefang skrønerne kan låne os, indtil vi sammen må grine tåbelighederne væk, der hvor de ikke hører hjemme.Kunsteventyret låner form fra folkeeventyret, men begge slags eventyr låner stof fra livet. Og det er det vigtigste, for så kan vi pakke vor tids realisme ind i genren for det eventyrlige, hvor alt er muligt, og hvor både løgn og latin er tilladt, når bare det ender godt. Eventyret blæser os kys af kærlig, ærlig og særlig, der falder som svævefly af tidernes støv.

Den lille Prins Flere og den lille Prins Færre er de bedste venner. Og de har det sjovt. For sammen finder de ud af, hvordan det lige er med det Statsråd, Prins Flere har været inviteret til, og så det med vaflerne, de vilde hunde og de fashionable frugter alle børn spiser til morgenmad. De to prinser finder ud af, hvordan man finder ud af ting, hvis man kan maskere sig som en gobelin, så man falder sammen med tapetet, og hvis man kan få en invitation til te-værelset, hvor væggene har øre.