Bücher von Jonna Wennerstrøm Nielsen

Et letfodet og engageret overblik over Victoriatiden og dens mest markante begivenheder og spændende personligheder.Som de store victorianere dog kunne tænke, opfinde, male, skrive og tale – de forbløffer gang på gang!Tidens romanforfattere, Mrs. Gaskell, George Eliot (der som bekendt var en dame), søstrene Brontë, Dickens, Hardy og Trollope får liv og mæle – her i en blanding af essay og biografi, der forhåbentlig vil tiltrække historie- og litteraturstuderende, men som i hvert fald vil glæde elskere af periodens engelske litteratur.

"Hvem er bange for Virginia Woolf", spørger Edward Albee i sit skuespil"?Det er der mange læsere, der er. Hvis man frygter hende, kender jeg den rette kur: læs hende!Virginia Woolf (1882–1941) var feminist og modernist, og hun skal ikke læses for handling eller for personkarakteristik, for det er ikke hendes ærinde. Først og fremmest skal hun læses for sin uovertrufne, elegante og vittige stil. Alt får poetisk fylde i hendes forfatterskab. Som feminist udspyer hun sin galde over mandsvældet i sit essay: `"Eget Værelse" og som pacifist i "Tre Guineas". Som modernist fragmenterer hun sproget.Hun levede i en for Europa dramatisk tid med to verdenskrige. Men hun formår, at formidle sindets drama. Hendes sindstilstand har været genstand for utallige bøger og artikler; hun levede på kanten af en mental afgrund, men netop derfor blev hun kunstner. Hun blander virtuost ydre begivenheder med indre i sin sans for "det små i det store". For hun kan begge dele, både storm og stille. Det er ikke alle forfattere forundt, og det viser den modne skribent. Men hendes primære styrke: det velovervejede indblik i menneskets natur, kan være både foruroligende og fascinerende. Hendes mesterværker: "Mrs. Dalloway" og "To the Lighthouse" ("Til fyret") kræver en dristig læser, der formår at trænge ind i hendes verden af sansninger og stemninger. Hun er skiftevis varm, kold, ondskabsfuld, empatisk, klog og vittig, men aldrig ligegyldig.Hun byder sig ikke til, men hun kan være vanedannende.

Den gotiske romans fremkomst i engelsk litteratur og dens efterfølgere: "sensationsromanen", detektivhistorien og Vampyrer er på mode, de er steget op fra gravene for at sætte hugtænderne i kvindelige ofre. Det gør de her i "Gysets Mestre", en introduktion til den Gotiske Roman, men også i et utal af nye romaner; det må være tilstrækkeligt at nævne Stephanie Meyers "Tusmørkeserie" med den – i mere end én forstand – blodfattige vampyr, Edward.En "ægte" vampyr kan læseren – risikofrit – møde i "Gysets Mestre", nemlig den gentleman-agtige Grev Dracula i Bram Stokers roman. Dracula er sammen med det navnløse uhyre i Mary Shelleys "Frankenstein" de to mest berømte/berygtede personer i den gotiske litteratur.I "Gysets Mestre" får de følgeskab af andre "uhyggeligheder", som Peter Plys siger. Læseren kan fortsætte, hvis hun/han tør med et indblik i 1800-tallets "thrillers", de såkaldte "sensationsromaner" – og med detektivhistoriens udødelige Sherlock Holmes.Et biografisk afsnit sidst i bogen fortæller om forfatterne bag romanerne.

Denne biografi handler om Mary Wollstonecraft. Og hvem var hun? Hun var en engelsk kvindesagskvinde - kampberedt i slaget om kvinders ligeberettigelse.Hun levede i en meget urolig tid under Den Franske Revolution for over 200 år siden. Kan hun stadig have betydning for kvindesagen i 2013? Det kan hun! Hendes hovedværk "Et forsvar for kvindens rettigheder" er en banebrydende bog, stadig aktuel. Som kvinde var hun modig og oprigtig, men også naiv og provokerende. Hun levede sit korte, dramatiske liv som foregangskvinde for tidens - og alle tiders kvinder.