Bücher von Ole Brun Madsen

Bogen beskriver besættelsestiden ud fra et omfattende materiale stillet til rådighed af primært børn og børnebørn fra modstandsfolk der var aktive i 1940-45. Bogen gør op med forestillingen om, at Midtlolland var et område, hvor der ikke skete noget. Området har haft modstandsfolk på alle niveauer, der har bidraget med produktion og distribution af illegale blade, modtagegrupper til nedkastede våben, husning og flugthjælp til folk, der skulle under jorden nedskudte flybesætninger m.m.

Denne bog er en videreførelse af familiens arbejde med at skrive om vores familie. Denne bog fokuserer på min egen opvækst, studietid, første arbejdsår og tiden frem til 1994, hvor min første hustru dør.Titlen henviser til Lolland, hvor jeg blev født i Maribo i1942. På trods af sin status som udkantsområde, står Lolland stadig i min opfattelse, som den grønne ø, og som jeg gerne besøger igen og igen. Min mor omtalte altid Lolland som "det forjættede land".Der er i det forløbne kommet meget materiale til, ikke mindst fra digitaliserede dagbøger, og et større studium af tiden under og efter besættelsen. En periode, som vores forældregeneration var meget sparsomme med at oplyse om. Efter at have forsket en del i materiale fra den tid, og sammenfattet efter egen hukommelse og hvad mine forældre har fortalt, er det lykkedes at komme til mere klarhed over besættelsesperioden og den første periode efter befrielsen. Jeg er i dag kommet til den konklusion, at deres tillukkethed, som måske kunne virke mærkelig fra starten, var begrundet i den nødvendighed, der var under krigen, til ikke at røbe netværkene, som de enkelte jo af gode grunde ikke kendte i detaljer. Den kolde krig og måske frygten for, at en ny besættelse kunne ske, tror jeg også var medvirkende til lukketheden. Min mor fik et gevær med en sølvplade med inskription af modstandsbevægelsen efter krigen, med tak for hendes indsats.Begge mine forældre var optaget af at være med til at bidrage til at skabe en bedre verden. Min mor var, efter at have været med i DKB, medinitiativtager til at etablere den lokale afdeling af Red Barnet i Maribo umiddelbart efter krigen, hvor første opgave var at sørge hjælp til de store børneflokke, som var kommet i klemme under krigen, en stor indsats, hvor mere end 450.000 børn blev hjulpet med bespisning over det meste af Europa. Over 20.000 børn kom til Danmark på 3-mdr. rekreationsophold. Næste projekt var Roebørnehaverne på Lolland-Falster, der havde som mål, at få landarbejderbørnene uf af de fugtige og kolde roemarker. Projektet lykkedes og der blev på få år etableret ca. 50 roebørnehaver.Min far var medstifter af lokalafdelingen af Forening Norden i 1943. Umiddelbart efter krigen var den meget engageret i at få de Norske børn på rekreation i Maribo. Min far var med til at stifte den første hjemmeværns forening efter krigen og var resten af sit liv medlem af hjemmeværnet. Her samledes mange af de tidligere modstandsfolk i de følgende år.

Vi vil med denne bog gerne videregive historien om vores bedsteforældre, der voksede op i en brydningstid. De formåede at gribe mulighederne og udfordringerne i de nye strømninger, Grundtvigianismen og nye erkendelser i kølvandet på Darwin. De nye strømninger på skoleområdet satte også sit stærke præg i familien. Højskoleopholdene fik en stor betydning for deres åndelige udvikling. De fleste af deres børn fik en uddannelse, hvilket var nyt. Kvinderne i familien fik på et tidligt tidspunkt en uddannelse som enten vinterskolelærerinder, eller senere som lærerinder. Her kom inspirationen fra Hoven i Midt-Vestjylland hvor en af de første kvindehøjskoler blev startet i slutningen af 1800-tallet Mændene fik typisk en landbrugsuddannelse eller en højere uddannelse. Bogen fortæller en historie, der viser den kærlige ballast børnene fik hjemmefra og ikke mindst friheden og lysten til at debattere mange kulturelle og politiske spørgsmål.

Vi vil med denne kogebog gerne videregive erfaringerne i at lave god og sund mad i dagligdagen ud fra en filosofi om, at hver dag er en festdag og som sådan fortjener et festmåltid. Et festmåltid behøver ikke nødvendigvis at være et dyrt måltid eller et måltid der tager lang tid at tilberede. Indsatsen i at behandle og kombinere råvarerne sammen med en smuk anretning, er det der skaber et festmåltid, ikke prisen. Kogebogen indeholder 155 opskrifter, 124 nemme retter og 120 til en billig eller meget moderat pris, som selv en slunken SU eller begrænset pension sagtens kan række til og kan nemt konkurrere med udbuddet af usunde fastfood tilbud. Alle kogebogens retter er lavet fra grunden af sunde og friske råvarer. Ud fra disse retter er der de sidste 5 år lavet over 2000 forskellige menuer - en ny hver dag!I 2011 arrangerede vi en kokkeskole for to af vores børnebørn på henholdsvis 10 og 12 år, der skulle på ferie hos os. Erfaringerne var så lovende, at ideen senere blev taget op af andre og med samme gode resultat. Og så er det jo altid dejligt at lave noget spændende med sine børnebørn!

VandrebøgerneVandrebøgerne, er skrevet i perioden 1938-1952. De cirkulerede mellem 8 søskende og deres forældre. Sammen med deres ægtefæller og efterhånden også deres børn skrev de om dagliglivet og kommenterede begivenhederne i samfundet. Bøgerne var et led i, at holde sammen på familien i takt med, at de efterhånden som de blev uddannet og gift blev spredt over hele landet.Det blev til i alt ca. 2500 sider fordelt i 12 vandrebøger, der afspejler mange af de begivenheder, der på godt og ondt ramte familien, men som de også kunne stå sammen om.Vandrebøgerne repræsenterer et specielt stykke dansk samtidshistorie. Man kan følge dagligdagen i familien og deres syn på samtiden. Vandrebøgerne er interessante langt ud over deres samtid og ikke mindst en værdifuld arv til de næste generationer efter dem.Denne bog omfatter de 6 sidste af de i alt 12 vandrebøger. Bøgerne er ”oversat” fra håndskrift, som selv de nærmeste efterkommere har besvær med i dag.FamilienKirstine Mathiasen (omtalt som mor) var den ældste af en børneflok på 7 søstre, født i 1883 i Dyrvig, Hoven sogn i det midtjyske. Hun kom i huset i 1899 hos Venstres leder I.C. Christensen, der var lærer i Stauning, hvor hun også virkede som hjælpelærer. I 1903 blev hun husbestyrerinde hos IP Hansen, som var bestyrer af Sdr. Omme Plantage og som hun blev gift med i 1905.Jens Peter Hansen (IP Hansen, omtalt som far) blev født i Ringgive i 1879. Han blev uddannet plantør og dræningsingeniør på Birkebæk plantage under Dalgas. 1901-1910 blev han den første bestyrer af Sdr. Omme Plantage. 1910-1915 bestyrer af Fasterholt Plantage. 1915-1929 gårdejer af ”Damkjær” ved Vejle. 1929-1944 gårdejer ”Hedelund” ved Esbjerg.Kirstine og IP fik i alt 8 børn og 22 børnebørn.Vandrebøgerne fortæller også en historie, der viser den kærlige ballast børnene fik hjemmefra og ikke mindst friheden og lysten til at debattere mange kulturelle og politiske emner i tiden.

PAXNET er navnet på et stort datakommunikationsprojekt baseret på nye internationale standarder og rekommandationer, ikke mindst OSI modellen for sammenkobling af åbne systemer. Projektet blev udviklet og idriftsat i perioden fra 1979 – 2006. PAXNET projektet startede som et udviklingssamarbejde mellem universitetet (RECAU), teleindustrien (Regnecentralen) og telefon-selskaberne (JTAS og KTAS). Projektet opnåede stor international anerkendelse og var førende for sin tid på den europæiske scene. PAXNET blev grundlaget for en lang række interne tekniske og administrative anvendelser i de danske telefonselskaber. Hertil kommer de offentlige datatjenester, DATAPAK, DATAPOST og Det offentlige Alarmsystem. Det blev også grundlaget for det første Europæiske forskningsnet (IXI). Regnecentralen udviklede en række banebrydende komponenter til pakkefordelingsnet, ikke mindst RC3500 og RC5000. Bogen beskriver baggrunden for projektet, projektets forløb og den tekniske implementering med fokus på perioden 1979-1992. Projektet blev gennemført i en brydningstid, hvor monopolerne stod for fald, og hvor teleliberaliseringen slog igennem, hvilket fik store konsekvenser for PAXNET. PAXNET kom i drift i 1983 og kørte frem til 2006, hvor den sidste knude i netværket blev slukket. Bogen beskriver de driftsmæssige erfaringer, de applikationer og systemer, som anvendte netværket og det stærke sociale netværk, der opstod i projektets forløb. Endelig reflekterer forfatterne også over, hvad der kunne være sket efterfølgende. Kunne den store netværks kompetence, som blev opbygget, være anvendt bedre forretningsmæssigt og kunne den teknologi, der blev udviklet, være blevet udnyttet bedre til såvel fortsat udvikling som rent kommercielt.