Bücher von Steffen Hahnemann

Denne publikation vedrører landbrugets aktuelle tilstand i Vesteuropa og i Afrika, med hovedvægten på industrialiseringen og vandringerne fra land til by, set i lyset af den aktuelle klimakrise.

Den senere berømte norske, islandskfødte historiker Tormoder Torfeus var i det sene efterår 1671 på rejse fra Island over Amsterdam til København. På rejsen fra Amsterdam forliser skibet - de rejsende bliver reddet og siden indkvarteret. På den videre rejse fra Århus til København tvinges skibet med rejseselskabet til at gå ind til Stavns i Stavns fjord på Samsø. Her begår Torfeus drab på en af de medrejsende. Han bliver arresteret og en retssag mod ham indledes, og under dens forløb fastholdes han på Samsø det meste af et år. Bogen omhandler forliset og den videre rejse samt drabet som skildret i rettens tingbøger. Den skildrer endvidere Torfeus' møde med Samsø og især øens fortid af myter og sagn.

Bogens indhold er ubefæstede refleksioner over den fraværende Gud ud fra en forestilling om at han (eller hun), hvis ikke afgået ved døden, som hævdet af nogle, kunne optræde skjult, bortgemt eller i mere eller mindre selvvalgt forklædning. Som led i disse refleksioner og med udgangspunkt i de middelalderlige "free spirits", som hævdede at være replica af Gud selv, søger bogen at belyse eventuelle tilsvarende moderne fænomener. Først og fremmest naturligvis blandt de som hævder at stå Gud nærmest eller har åbenlyst transcendentale aspirationer.

The bloody confrontations over the last decades between the West and countries in the Middle-East (including Libya) ought very highly to be seen in the light of the historic relation between these two regions. As it has developed especially from the time up to and during the First World War. British and French strategic, imperialist and economic interests were playing a more and more prominent role up to that war.The book goes through the most decisive happenings around the break-down of the Ottoman empire and the disposition over its left-behind by the European Great Powers.From the beginning of the 20th century the discovery of vast deposits of oil influenced the West's (now gradually including the United States) interest in the Middle-East. Provoking several conflicts up to now. The book intends to treat the most decisive events.The establishment in 1917 of a "national home" for the Jews in Palestine meant a further strengthening of the clash of interests toward the Muslim countries. Especially the strong commitment of the United States to Israel has led to tensions between the West and the neighbouring Arabian countries. Without delving into the most decesive years of 1948 and 1967 the book analysis, besides the development around the Balfour-Declaration, other less debated events of importance to the relations.Finally, the cultural confrontation, strengthened by the rise of the Western involvement in the region, provoked strong tensions between the two cultures, a situation that had its roots back in the American Protestant activities from the most part of the 19th century and onwards. Acivities that the book tries to expose.

De sidste årtiers blodige sammenstød mellem Vesten og mellemøstlige lande (herunder medregnet Libyen) må i høj grad ses i sammenhæng med den historiske relation mellem de to områder, således som den har udviklet sig særlig fra tiden op til og omkring 1. verdenskrig. Britiske og franske strategiske, imperiale og økonomiske interesser blev mere og mere fremtrædende op til krigen. Bogen gennemgår de afgørende begivenheder omkring det osmanniske imperiums sammenbrud og de europæiske stormagters dispositioner over efterladenskaberne. Allerede fra det 19. århundredes begyndelse fik fundet af store olieforekomster i mellemøstlige lande Vesten, nu efterhånden også inkluderende USA, indflydelse på Vestens engagement. Det har udløst adskillige konflikter frem til i dag, hvoraf de væsentligste analyseres i bogen. Etableringen i 1917 af et "nationalt hjem" for jøderne i Palæstina betød en yderligere forstærkning af modsætningsforholdet til de islamiske lande, hvor USA's stærke binding til staten Israel har ført til spændinger mellem Vesten og de omkringliggende arabiske lande. Uden at gå nærmere ind på de helt afgørende begivenheder i 1948 og 1967 analyserer bogen, udover en gennemgang af udviklinger omkring Balfourdeklarationen, andre, mindre omtalte hændelser til belysning af forholdet. Endelig har det kulturelle møde, som forstærkedes af det stigende vestlige engagement i området udløst stærke spændinger mellem de to kulturer. Et forhold, som indledtes allerede i den sidste halvdel af 1800-tallet med en tiltagende amerikansk-protestantisk missionærvirksomhed, og som bogen også søger at belyse. Karakteristisk for de nævnte forhold er, at de har været præget af vestlig arrogance og overbevisning om kulturel, civilisatorisk overlegenhed. En overbevisning som op gennem århundredet legitimerede den vestlige indtrængen samt dens forsøg på at skabe kulturelt opbrud, og som har udløst en islamisk kulturel modreaktion.

Forfatteren er uddannet læge. Han har i mange år beskæftiget sig med historiske emner og publiceret artikler og bøger om dansk-europæisk landbohistorie fra senmiddelalderen og nyere tid. Han har desuden i flere år arbejdet med Mellemøstens nyere historie med hovedvægten på vestlig missionsvirksomed før og efter 1ste verdenskrig.Nærværende bog omhandler den indvirkning som bibelske beretninger om det dennesidige tusindårsriges fremkomst og Jesu genkomst efter det apokalyptiske opgør med Antikrist har haft på amerikansk udenrigspolitik. De særlige bibeltolkninger - især forbundet med Johannes' Åbenbaring i det Ny Testamente - kan følges tilbage til det 12te århundrede og frem gennem bondeoprørerne i europæisk middelalder til den engelske puritanere, som bringer dem til USA som immigranter i det 17de århundrede. De fik yderligere næring af de markante religiøse vækkelser som gik over De Forenede Stater i det 18de århundrede. Siden har de, sammen med forestillinger om amerikanerne som guds udvalgte folk - udtrykt som "amerikansk exceptionalisme" og "american creed" og amerikansk "civilreligion" farvet Amerikas holdning til den øvrige verden. Givet amerikansk udenrigspolitik et manikæisk præg af korstog og en kamp mod antikrist, som har krævet en ekspanderende militær indsats. En direkte udløber af disse millennialistiske forestillinger er de universelle menneskerettigheder, vedtaget på amerikansk initiativ af FN i 1948 og med tiltagende styrke frem til i dag taget i brug af USA og Vesten i en mere og mere tvetydig kamp for den endelige etablering af tusindårsriget.