Bücher von Torbjørn Ydegaard

’Kritisk-rationel pædagogik’ er baseret på Karl Poppers erkendelses- og dannelsesteoretiske tanker. Bogen bygger derfor i lige grad på den kritisk-rationelle metode og på Poppers arbejde imod de totalitære regimer og tendenser i de moderne og senmoderne samfund. Forudsætningen for ethvert pædagogisk arbejde med den lærendes erkendelse er den grundlæggende forståelse af læringens natur, det vil sige af hvordan læring foregår inde i hovedet på den lærende. Popper vover at sætte denne proces på formel! Sideløbende med det erkendelsesmæssige arbejde er der et dannelsesmæssigt perspektiv, der blandt andet afhænger af den måde undervisningen tilrettelægges på. I denne bog trækkes der især på Poppers arbejde med begreberne individualisme og altruisme som modvægt til den totalitære praksis i fascismen og socialismen. Det er praksisformer, der igen begynder at vise sig i et økonomisk svækket Europa! ’Kritisk-rationel pædagogik’ tilbyder således den mere teoretisk-faglige læser en helstøbt pædagogisk teori baseret på realisme, en teori med en klar forståelse af læringsbegrebet som forudsætning for pædagogiske og didaktiske overvejelser og handlinger og som sætter læring, pædagogiske handlinger, innovation og forskning på formel. Og på én og samme formel vel at mærke! Og den tilbyder den mere praktisk-faglige læser en bog, der drager praktiske konsekvenser af egen teori og anviser måder at handle på. Endelig tilbyder bogen den professionsstuderende læser et velbegrundet alternativ til uddannelsernes hegemoniske forståelse af god opgaveskrivning.

I Danmark har børn fra eliten fem gange større chance for at få en mellemlang- eller lang videregående uddannelse sammenlignet med børn fra underklassen. På den måde vrides Danmark stadigt skævere, socialt set. Skal sammenhængskraften i det danske samfund bevares, og skal vi fortsat have et velfærdssamfund, er det næppe hensigtsmæssigt at øge den sociale ulighed, sådan som det sker i disse år. Og når det gælder valg af uddannelse og chance for at gennemføre en uddannelse uanset dens længde, har både skolen og uddannelsesinstitutionerne en opgave. Den opgave fordrer nogle aktive tilvalg fra skolens og institutionernes side i form af pædagogisk og didaktisk udvikling af indhold og metoder og udvikling af tilgange til elever og skolekultur. Det er på baggrund at Freedom Writer-pædagogikkens narrative metode byder sig til og kan noget. Tankegangen kan illustreres som følger: 1) Vi lever i nutiden. 2) Vi er historieskabte, dvs. vi har rod i fortiden. 3) Vi er historieskabende, dvs. bestemmende for fremtiden. Målet er at synliggøre dette. Narrativet er vejen til denne synliggørelse – helt konkret i form af biografiske fortællinger. Denne bog illustrerer nogle af de metoder, der kan tage si anvendelse for at fremme den individuelle fortælling – der kan medvirke til at gøre skolens tilbud nærværende, relevant og motiverende selv for den skolefremmede elev.

Bogen om Laura Ingalls Wilders Lille Hus-bøger er langt mere end en bog om en lille piges opvækst og udvikling til voksen kvinde. Det er en bog om den amerikanske sjæl og selvforståelse, oplevet gennem et barns øjne suppleret med den voksnes iagttagelser og analyser. Det er en bog om den pionerånd og det hårde slid, der skaber Amerika, eller i hvert fald skaber historien om Amerika. Den griber fat i de to bevægelser, der tilsammen 'civiliserer' Amerika: den geografiske bevægelse vestover og den sociale bevægelse opad. Det er også en bog om Lille Hus-bøgerne, om deres tilblivelses- og virkningshistorie, om de religiøse, etiske og meget markante politiske perspektiver, der kan læses ind i dem, og om de krusninger de i dagens politisk-korrekte klima skaber med deres beskrivelser eller mangel på samme af Native Americans og afroamerikanere. Spørgsmålet er, om bøgerne ved at eksponere et menneskesyn fra 1870'erne ekskluderer sig selv, eller om deres andre kvaliteter - hverdags- og naturbeskrivelser - gør dem mere relevante end nogensinde?

"Alle har en historie IV: Pædagogik med Freedom Writers" lader et væld af pædagogiske facetter udspringe af den kendte skole-film "Freedom Writers’ scener og handlinger". Der er både fokus på en almen tilgang til pædagogik og på Freedom Writer-metodikken, dels gennem de filmscener, der sættes til drøftelse, dels gennem foreslåede øvelser. Det styrende princip i bogen er filmens scener og kronologi. Til hver afdeling af filmen knytter der sig oplæg til pædagogiske drøftelser primært rettet mod udsatte unge – og unge i al almindelighed – samt øvelser, der kan anvendes i mange forskellige undervisningssammenhænge. Bogens målgruppe er først og fremmest studerende inden for de pædagogiske fagområder, samt professionelle, der arbejder med unge, uanset baggrund. Torbjørn Ydegaard er kandidat i pædagogik, lektor ved University College Syd og uddannet Freedom Writer Teacher.

Arktisk pædagogik er et nyt begreb med en lang forhistorie og gode muligheder for en virkningshistorie, der kan omkalfatre det grønlandske samfund.Rødderne går tilbage til inuits traditionelle opdragelse; til den altid situationsbestemte sidemandsoplæring, til indholdets åbenlyse relevans og til moralen i fortidens myter, sagn og fortællinger.Arktisk pædagogik anvendt i dagens folkeskole kan giver eleverne et fokus for læring, der bygger på den tradition de er rundet af, samtidig med at det komplekse, senmoderne samfunds fordringer til færdigheder og kompetencer indfries. Med glade, robuste og kloge elever til følge.Begrebet er nyt og skal derfor udvikles yderligere. Teorier skal formuleres som støtte til praksis. Praksis skal dokumenteres, så de gode eksempler kan deles med andre. Og ikke mindst skal den enkelte lærer og det enkelte lærerteam udvikle egen praksis på de hundreder af måder, der alle udfolder lærerprofessionaliteten til gavn for elever og samfund.

PLATON OG DESPOTERNES DREJEBOGPlaton betragtes som den vestlige verdens største filosofiske mester, og alle efterfølgende filosofiske værker anses som fodnoter til mesteren selv.Men... for der er et stort men: I Platons svar på det evige spørgsmål, om hvad der konstituerer "det gode samfund", ligger der et grumt og skræmmende mørke gemt. I Platons optik har menneskets samfund nemlig gennemgået en forfaldsproces fra dengang guder og mennesker levede side om side. Platons samtid, og vor egen nutid, er således præget af en øjeblikkelig elendighed. Kun ved at genskabe en situation lig med tiden fra før forfaldet, kan, mener Platon, det gode samfund genetableres. Platon siger derfor: "Følg mig, for jeg alene kender vejen". Problemet er blot, at den vej fordrer en befolkning, der lydigt og uden selv at tænke en eneste selvstændig tanke følger trop, og gør som der bliver sagt. Hvordan det skal kunne realiseres, beskriver Platon blandt andet i hovedværkerne "Staten" og "Lovene". Den beskrivelse er siden dengang blevet brugt som drejebog for enhver despot in spe.Som verden ser ud i dag, er der mange sådanne despoter, der forsøger at sælge budskabet "Følg mig...", lige fra USAs Donald Trump over Ruslands Vladimir Putin, Nordkoreas Kim Jung Un og til Kinas Xi Jinping.Med udgangspunkt i videnskabsteoretikeren Karl Poppers hovedværk "Det åbne samfund og dets fjender" afdækker denne bog Platons drejebog for despoter, tyranner og diktatorer. Den gør det i håbet om at vi kan undgå at blive suget ind i deres udemokratiske drømme om lige præcis deres "gode samfund".

Det er 300 år siden missionæren Hans Egede rejste til Grønland og for alvor knyttede landet tæt til Danmark.Men vidste du, at der har boet mennesker i Grønland 15 gange så lang tid, som Grønland og Danmark har været knyttet sammen?Vidste du, at den grønlandske historie handler om gentagne indvandringer? Mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for så at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Vidste du, at de arktiske jægerkulturer nok var stenalderfolk, men at deres redskaber til jagt på sæl, hvalros, moskus og rensdyr var højt specialiserede? Og at deres evner til at sy skindtøj, så de kunne overleve i sneen og kulden, var uovertruffen?Vidste du, at grønlænderne midt i 1800-tallet var det mest alfabetiserede folk i verden, og at de var de første til at udgive aviser med farvebilleder. Det var 100 år før vi gjorde det i Danmark?Vidste du, at det vi kalder krigen om vejret under Anden Verdenskrig udspandt sig i Nordøstgrønland med brug af både hundeslæde og amerikanske bombefly?Vidste du, at mange i Grønland i dag ønsker at forlade Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne for at blive et selvstændigt land?Det er disse og mange andre spørgsmål Grønlands Historie og dette opgavehæfte har fokus på. Forhåbentlig kan de hjælpe dig til at blive klogere på hvem grønlænderne var og er, og hvor de er på vej hen.

Undervisningsmaterialet i forbindelse med Grønlands Historie er skabt for at højne danske skoleelevers viden om og forståelse for Grønland. Det er skabt for at få Grønland sat på skoleskemaet. En rapport fra Undervisningsministeriet fra 2019 viser således at:1) Størst grundlæggende viden blandt danske skoleelever om Grønland, finder man inden for spørgsmål om demografi, natur og klima. Viden om Grønlands historie, Rigsfællesskabet og det moderne Grønland er noget mere mangelfuldt.2) Der er en sammenhæng mellem dem, der har det højeste vidensniveau, og den gruppe, der er uenige i, at Grønland bør blive selvstændigt.3) Der er en klar sammenhæng mellem følelsen af samhørighed med Grønland og vidensniveauet om Grønland.Samtidig udtrykkes det ofte i den grønlandske debat, at vidensniveauet i Danmark om Grønland og grønlandske problemstillinger er uønsket lavt. Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og sikkert også længe efter det eventuelt ikke længere er tilfældet, så længe der er mange personlige bånd mellem Grønland og Danmark, og så længe omkring en fjerdedel af den grønlandske befolkning er bosat i Danmark, burde undervisning i og viden om Grønland prioriteres i det danske skolevæsen.Det er det, opgavehæftet i relation til Grønlands Historie skal hjælpe med til.Udgangspunktet er netop historiefaget, idet den naturfaglige tilgang synes bedre dækket ind. Helt naturligt lægger faget sig op ad andre humanistiske tilgange: kristendomsfaget ift. myter og sagn, samfundsfaget ift. styreformernes, økonomiens og erhvervslivets udvikling samt litteraturdelen af danskfaget.

Et lejrskoleophold på Læsø giver mulighed for at arbejde både monofagligt og tværfagligt med kompetenceområder og -mål i fagene biologi, geografi, historie og samfundsfag. Formålet med denne bog er gennem korte teorioplæg og praktiske øvelser og refleksioner at bygge op til en samlet lokalbeskrivelse, hvor vekselvirkningen mellem naturforhold og menneskelig aktivitet samtænkes. Hensigten er, at eleven både ser og forstår sammenhængen i dette vekselvirkningsforhold og får en forståelse for at både natur og samfund udvikler sig over tid. Og får en forståelse for hvordan det sker.Tanken er, at lejrskoleopholdet munder ud i en lokalbeskrivelse for et af eleven selvvalgt tidspunkt i historien.

Målet med denne bog er at udvikle et juridisk-etisk ledelsesredskab til brug i den grønlandske folkeskole. Redskabet skal muliggøre en afvejet balance mellem lovens ord og hensigt på den ene side og etiske overvejelser på den anden. Præmissen er, at professionelle skal træffe beslutninger. Et gennemarbejdet ledelsesredskab er derfor at foretrække, fremfor éns mavefornemmelse. Bogen henvender sig direkte til ledelsen i den grønlandske folkeskole. Det gør, at den tematiserer dilemmaet mellem en dansk-inspireret lovtekst og en mere traditionel grønlandsk livsstil. Bogen leverer derfor et (vovet?) forslag til en inuitisk etik, der er forskellig fra etiske retninger hentet fra Danmark og Europa. Bogens tese er, at kun ved at indtænke den lokale tradition i det professionsetiske arbejde kan det få gyldighed i Grønland. På samme måde som ethvert forældrepar må løse opdragelsens indre modsætning - at ville opdrage til selvstændighed - skal embedsmanden levere en afgørelse, der er både juridisk og etisk velovervejet og begrundet. Situationen afgør, hvorfra de etiske begrundelser hentes: i den traditionelle europæiske etik eller i den traditionelle inuitiske etik. Uden kendskab til både jura og etik vil vilkårligheden herske.

Norske Peter Wessel Zapffe (1899-1990) var jurist, klatrer og filosof med et stort og sprogligt meget frodigt forfatterskab bag sig. Hans værker udspiller sig i det eksistentielle spænd mellem en livslang juridisk-filosofisk undersøgelse af menneskets vilkår, der munder ud i anklager mod Gud for svigt og svig, og en samling livsbejaende fortællinger fra et liv under åben himmel. Spændingsfeltet sammenfattes således: "Men hensigten, spør folket, meningen, maalet? Der er ingen hensigt, der er intet maal. Tindesporten er meningsløs som selve livet, - derfor kan dens trolddom aldrig dø." Det er denne spændvidde bogen forsøger at klargøre.

Hannah Arendt, én af forrige århundredes store politiske tænkere, har fået en renæssance, for hun bidrager med noget vigtigt, som vi også i vor tid bør overveje, besinde os på, og handle på! To temaer er centrale i Hannah Arendts forfatterskab: Ondskabens problem, der aldrig har været tydeligere end i skyggen af nazismens og kommunismens udryddelses- og arbejdslejre, og hvis trængsler vi bærer med os ind i det nye årtusinde. Og menneskelivets vilkår og spørgsmålet om hvorfor vi ikke kan organisere Det Gode Liv, sådan som allerede Platon og Aristoteles talte om? Også det spørgsmål kan og bør optage det senmoderne menneske. Grundlæggende spørger Hannah Arendt, hvordan vi som mennesker skal forholde os og agere i forhold til hinanden i en tid, hvor De Store Fortællinger er lagt tavse og vi er blevet overladt til os selv. Hun søger de midler og muligheder vi har for efter samtidens store menneskelige katastrofer at finde tilbage til et humant og respektfuldt fællesskab med hinanden. En grundtanke hos Hannah Arendt er umuligheden af at forudsige verdens gang, i hvert fald så længe denne historiens gang involverer handlende mennesker. Evnen til tænkning bliver hendes bedste bud på et værn mod de uundgåelige katastrofer vi påfører os selv, når håbet krakelerer.

"Everybody has a story, and it’s important to tell this story" – so goes a saying of Erin Gruwell, the founder of The Freedom Writer-pedagogy. This quote is now turned into a book-title – or actually into a series of books like this one in either English or Danish. "Everybody Has A Story" is a book based on The Freedom Writers methodology – in a double sense; the methodology was both taught to and implemented on a group international students at University College South-Denmark, Campus Haderslev.The book bears witness of young peoples lived lives across Europe, Russia, and Japan. It contains stories told in prose, poems as well as in drawings – and it contains stories about love, loss of love and loss of loved ones, about dreams of future lives and wonders of lives as such. And it tells stories about bullying, mental illness and simple strives just to be able to survive and live on.