Bücher veröffentlicht von Forlaget Multivers

Mennesker har til alle tider og i alle kulturer omgivet sig med kunst. Bogens sigte er at belyse denne almenmenneskelige kærlighed til kunst. Den forsøger fra grunden af at gennemtænke, hvad kunst er, og hvilke funktioner den har i vores liv. Den fremlægger en æstetisk teori. Et kunstværk er et hjerteanliggende udtrykt i et materiale. Efter denne bestemmelse følger refleksioner over kunst som kommunikation, kunst og (anden) virkelighed, følelser i kunst, erkendelse og sandhed i kunst, kunst og skønhed, kunst og etik og kunstens betydning for et godt liv. Det medfører tillige bestemmelser af, hvad følelser er, og af det sande, det skønne og det gode. Alle overvejelser er illustreret med eksempler, fortrinsvis hentet fra litteratur, billedkunst og musik. Bogen er ikke en akademisk afhandling, men en filosofisk kærlighedserklæring til kunst.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

Social Welfare - The Danish Model charts the dynamics between the public sector, the business sector and the civil sector. These are the three main actors in the continued negotiations about the Danish model; is it through their agreement (and disagreemnt) that the new and improved versions of the model emerge in support of the country's progress and competitive advantage. And - not least - in support of a society that is a decent society for all.

Følelsernes betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes.Men der er behov for begge dele.I "Livsfilosofi" forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen - og hvilken afgørende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger.

Major Trends in Danish and Global Welfare at the Dawn of the 21st Century provides an analysis of the dramatic changes that have taken place in the Danish welfare system during the past century.Denmark still has superstar status as the world's most notable welfare society. At the same time, Danes have had to reform and adapt their welfare model, which experienced both a very exorbitant success at the beginning of the period covered and a shocking setback thereafter - a crisis the country has just recently recovered from. Amid these events, the Danes decided to reform the design of their welfare state to suit globalization and a new demographic. This was the first time that conditions far into the future were crucial to the organization of welfare today. A new orientation was created in welfare thinking; one that went from help and support to help to self-help, and to jobs and the procurement of labour with strong incentives via support policies and pensions to remain in the labour market for longer. Through these reforms, Denmark became the most digitized society in the West, but it did not solve its ever-growing integration problems, and likewise inequality grew in the otherwise so equal Danish society.

Hovedstrømninger giver en analyse af de dramatiske forandringer, der er sket i velfærden i løbet af de seneste århundrede.Danmark har stadig en stjernestatus som verdens mest markante velfærdssamfund. Samtidig har danskerne måttet reformere og tilpasse deres velfærdsmodel, som har oplevet både en helt eksorbitant fremgang i begyndelsen af perioden og et rystende tilbageslag efterfølgende - en krise, landet netop er kommet sig over.Midt i disse begivenheder besluttede danskerne at reformere deres velfærdsstats design, så det passede til globaliseringen og til en ny demografi. Det er første gang, at forhold langt ude i fremtiden er afgørende for indretningen af velfærden i dag.Der er skabt en nyorientering i velfærdstænkningen: fra hjælp og støtte til hjælp til selvhjælp, og fra jobs og arbejdskraftsfremskaffelse med kraftige incitamenter i støttepolitikken og pensionerne til bliven på arbejdsmarkedet. Danmark blev gennem disse reformer det mest digitaliserede samfund i Vesten, men fik ikke løst sine stadigt voksende integrationsproblemer, ligesom uligheden voksede i det ellers så lige danske samfund.

Lægger sig indholdsmæssigt mellem de kortfattede temasider om EU og den tungere faglitteratur. For bogen giver også en dybere indsigt f.eks. i kapitlet om ØMU'en, hvor man blandt andet kan læse, at ØMU'en var en del af Romtraktaten i 1957, at Sverige ikke har et forbehold for eurosamarbejdet, og at flere ikke EU-lande benytter sig af euro i den daglige handel.Bogen egner sig ikke blot til gymnasiale og videregående uddannelser, når EU introduceres, men også som baggrundsviden i samfundsdebatten, hvor der er behov for samme grundlag at diskutere ud fra. Endelig er den fortrinlig som opslagsbog for praktikere, der vil have et hurtigt overblik over EU."En fortrinlig grundbog, der beskriver de væsentlige fakta om EU's traktatlige grundlag. Bogen giver en introduktion til de centrale institutioner og beslutningsfora i EU og den udvikling de har undergået siden etableringen. Velegnet til undervisningsbrug".DBC lektørudtalelse

Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi fra et nutidigt perspektiv.Kunsten og musikken demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er en projektion fra en beskuer eller lytter eller noget der krænges ud af en kunstnersjæl, men at det er et objektivt erfaringspotentiale. Sneglens følehorn viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ.

En rute er ikke en geografisk struktur, men den brug der gøres af den.Ruter består i den rejsendes viden om rejsemål og veje, en viden skabt gennem egne tidligere rejser eller andres beretninger. Det var også tilfældet, da man i vikingetidens Nordeuropa begyndte at udveksle varer i større ladninger mellem fjerntliggende knudepunkter. Med fokus på begreber som aktører, interdependens og praktisk logik beskrives dannelsen af vikingetidens handelsruter som en rutinisering en proces der i stadig gentagelse konstituerede rejser som ruter og udveksling som handel.Undervejs behandles bl.a. spørgsmål om transportgeografi, urbanisering, håndværk, varer som økonomiske redskaber og kulturmøder fra Nærorienten til Nordsøområdet.

Den franske forfatter og filosof D.A.F. marquis de Sade har ofte stået i skyggen af den historiske oplysningsfilosofi, men ret beset placerer hans forfatterskab sig i enhver henseende i og indenfor de strømninger, vi traditionelt forbinder med oplysningen.Eller hvad? På den ene side synes forfatterskabet at placere sig i forlængelse af centrale æstetiske og ideologiske strømninger i oplysningen. På den anden side drager Sades libertinere så ekstreme filosofiske og praktiske konsekvenser af det tankegods de henter hos en række af oplysningens vigtigste tænkere, at de måske bevæger sig hinsides oplysningen, og deres filosofi bliver til en negation af de idéer der konstituerer oplysningens begreb. Det er et spørgsmål om hvordan vi vælger at forstå oplysningen, og det er det denne bog handler om.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Den finlandssvenske digter Gunnar Björling (1887-1960) er en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes nordiske digtning. I forfatterskabets tidlige år afprøver Björling en lang række æstetiske former under inspiration fra ekspressionismen og dadaismen. Fra midten af 1930'erne finder han en individuel form og orienterer sig i stigende grad mod naturen og sanserne.Björlings metode giver en fremstilling af Björlings naturdigtning og dens filosofiske kontekst. Med afsæt i Björlings poetikker opridses en vitalistisk naturopfattelse som udgangspunkt for digtningen. Henri Bergsons naturfilosofi , herunder begreberne tid, erfaring og intuition, bliver i analysen brugt som teoretisk grundlag. På baggrund af de teoretiske overvejelser udarbejdes Björlings metode i den kunstneriske skabelsesproces og hans bestræbelse på at revitalisere den klassiske naturlyrik.Livet er ikke begribeligt;det er at gribe.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.