Bücher veröffentlicht von Multivers

Følelserne betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes. Men der er behov for begge dele. I denne bog forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen (og hvilken afgærende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger).

Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi fra et nutidigt perspektiv. Kunsten og musikken demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er en projektion fra en beskuer eller lytter eller noget der krænges ud af en kunstnersjæl, men at det er et objektivt erfaringspotentiale. Sneglens følehorn viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ.

En rute er ikke en geografisk struktur, men den brug der gøres af den. Ruter består i den rejsendes viden om rejsemål og veje, en viden skabt gennem egne tidligere rejser eller andres beretninger. Det var også tilfældet, da man i vikingetidens Nordeuropa begyndte at udveksle varer i større ladninger mellem fjerntliggende knudepunkter. Med fokus på begreber som aktører, interdependens og praktisk logik beskrives dannelsen af vikingetidens handelsruter som en rutinisering - en proces der i stadig gentagelse konstituerede rejser som ruter og udveksling som handel. Undervejs behandles bl.a. spørgsmål om transportgeografi, urbanisering, håndværk, varer som økonomiske redskaber og kulturmøder fra Nærorienten til Nordsøområdet.

Den franske forfatter og filosof D.A.F. marquis de Sade har ofte stået i skyggen af den historiske oplysningsfilosofi, men ret beset placerer hans forfatterskab sig i enhver henseende i og indenfor de strømninger, vi traditionelt forbinder med oplysningen.Eller hvad? På den ene side synes forfatterskabet at placere sig i forlængelse af centrale æstetiske og ideologiske strømninger i oplysningen. På den anden side drager Sades libertinere så ekstreme filosofiske og praktiske konsekvenser af det tankegods de henter hos en række af oplysningens vigtigste tænkere, at de måske bevæger sig hinsides oplysningen, og deres filosofi bliver til en negation af de idéer der konstituerer oplysningens begreb.Det er et spørgsmål om, hvordan vi vælger at forstå oplysningen, og det er det denne bog handler om.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Den finlandssvenske digter Gunnar Björling (1887-1960) er en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes nordiske digtning. I forfatterskabets tidlige år afprøver Björling en lang række æstetiske former under inspiration fra ekspressionismen og dadaismen. Fra midten af 1930’erne finder han en individuel form og orienterer sig i stigende grad mod naturen og sanserne. Björlings metode giver en fremstilling af Björlings naturdigtning og dens filosofi ske kontekst. Med afsæt i Björlings poetikker opridses en vitalistisk naturopfattelse som udgangspunkt for digtningen. Henri Bergsons naturfi losofi , herunder begreberne tid, erfaring og intuition, bliver i analysen brugt som teoretisk grundlag. På baggrund af de teoretiske overvejelser udarbejdes Björlings metode i den kunstneriske skabelsesproces og hans bestræbelse på at revitalisere den klassiske naturlyrik. Livet er ikke begribeligt; det er at gribe. - Gunnar Björling

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.