Bücher veröffentlicht von Multivers

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag, ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findes psykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsat er gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysen beskriver også almene former for handling og tænkning, måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heri indbefattet forholdet til den Anden. Bogen har fokus på ekstreme tilfælde som psykopater og fængselsgroupier, det vil sige nogle kvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og på kunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmen Once Upon a Time in the West og thrilleren Kvinden og aben. Hensigten er at vise, at det patologiske og ekstraordinære er en indgang til analyse af det almindelige og at vise, hvorledes kunstværker bearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og det sociale.

The Danish social welfare model has helped place Denmark solidly among the leading countries in the Western world. Social Welfare — The Danish Model charts the dynamics between the public sector, the businesssector and the civil sector. These are the three main actors in the continued negotiations about the Danish model; it is through their agreement (and disagreement) that new and improved versions ofthe model emerge in support of the country’s progress and competitive advantage. And – not least – in support of a society that is a decent society for all. Bjarne Hastrup (MSc. Political Science) is Managing Director and Co-Founder of DaneAge Association, and a Director of DaneAge Foundation. He is very active in the social welfare debate in Denmark and has written a number of books and articles on this topic. He also teaches graduate and undergraduate courses in the Danish social welfare model and social welfare economics at the University of Copenhagen.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Major Trends in Danish and Global Welfare at the Dawn of the 21st Century provides an analysis of the dramatic changes that have taken place in the Danish welfare system during the past century. Denmark still has superstar status as the world’s most notable welfare society. At the same time, Danes have had to reform and adapt their welfare model, which experienced both a very exorbitant success at the beginning of the period covered and a shocking setback thereafter – a crisis the country has just recently recovered from. Amid these events, the Danes decided to reform the design of their welfare state to suit globalization and a new demographic. This was the first time that conditions far into the future were crucial to the organization of welfare today. A new orientation was created in welfare thinking; one that went from help and support to help to self-help, and to jobs and the procurement of labour with strong incentives via support policies and pensions to remain in the labour market for longer. Through these reforms, Denmark became the most digitized society in the West, but it did not solve its ever-growing integration problems, and likewise inequality grew in the otherwise so equal Danish society.

EU – et overblik lægger sig indholdsmæssigt mellem de kortfattede temasider om EU og den tungere faglitteratur. For bogen giver også en dybere indsigt f.eks. i kapitlet om ØMU’en, hvor man blandt andet kan læse, at ØMU’en var en del af Romtraktaten i 1957, at Sverige ikke har et forbehold for eurosamarbejdet, og at flere ikke EU-lande benytter sig af euro i den daglige handel. Bogen egner sig ikke blot til gymnasiale og videregående uddannelser, når EU introduceres, men også som baggrundsviden i samfundsdebatten, hvor der er behov for samme grundlag at diskutere ud fra. Endelig er den fortrinlig som opslagsbog for praktikere, der vil have et hurtigt overblik over EU.

En rute er ikke en geografisk struktur, men den brug der gøres af den. Ruter består i den rejsendes viden om rejsemål og veje, en viden skabt gennem egne tidligere rejser eller andres beretninger. Det var også tilfældet, da man i vikingetidens Nordeuropa begyndte at udveksle varer i større ladninger mellem fjerntliggende knudepunkter. Med fokus på begreber som aktører, interdependens og praktisk logik beskrives dannelsen af vikingetidens handelsruter som en rutinisering - en proces der i stadig gentagelse konstituerede rejser som ruter og udveksling som handel. Undervejs behandles bl.a. spørgsmål om transportgeografi, urbanisering, håndværk, varer som økonomiske redskaber og kulturmøder fra Nærorienten til Nordsøområdet.

Den franske forfatter og filosof D.A.F. marquis de Sade har ofte stået i skyggen af den historiske oplysningsfilosofi, men ret beset placerer hans forfatterskab sig i enhver henseende i og indenfor de strømninger, vi traditionelt forbinder med oplysningen.Eller hvad? På den ene side synes forfatterskabet at placere sig i forlængelse af centrale æstetiske og ideologiske strømninger i oplysningen. På den anden side drager Sades libertinere så ekstreme filosofiske og praktiske konsekvenser af det tankegods de henter hos en række af oplysningens vigtigste tænkere, at de måske bevæger sig hinsides oplysningen, og deres filosofi bliver til en negation af de idéer der konstituerer oplysningens begreb.Det er et spørgsmål om, hvordan vi vælger at forstå oplysningen, og det er det denne bog handler om.

Den finlandssvenske digter Gunnar Björling (1887-1960) er en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes nordiske digtning. I forfatterskabets tidlige år afprøver Björling en lang række æstetiske former under inspiration fra ekspressionismen og dadaismen. Fra midten af 1930’erne finder han en individuel form og orienterer sig i stigende grad mod naturen og sanserne. Björlings metode giver en fremstilling af Björlings naturdigtning og dens filosofi ske kontekst. Med afsæt i Björlings poetikker opridses en vitalistisk naturopfattelse som udgangspunkt for digtningen. Henri Bergsons naturfi losofi , herunder begreberne tid, erfaring og intuition, bliver i analysen brugt som teoretisk grundlag. På baggrund af de teoretiske overvejelser udarbejdes Björlings metode i den kunstneriske skabelsesproces og hans bestræbelse på at revitalisere den klassiske naturlyrik. Livet er ikke begribeligt; det er at gribe. - Gunnar Björling