Große Auswahl an günstigen Büchern
Schnelle Lieferung per Post und DHL

Bücher veröffentlicht von Museum Tusculanums Forlag

Filter
Filter
Ordnen nachSortieren Beliebt
  • - Untouchability, identity and politics in early and modern India
    von Mikael Aktor & Robert Deliege
    41,00 €

    I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

  • - De østgrønlandske indvandrere og den tyske Brødremission i det 19. århundrede
    von Hans Christian Gulløv, Einer Lund Jensen & Kristine Raahauge
    53,00 €

    Den trykte bog er udsolgt. Kan købes som e-bog direkte fra forlaget via https://www.mtp.dk/details.asp?eln=203419.Den altdominerende faktor i Kap Farvel områdets historie i 1800-tallet var indvandringen af folk fra Sydøstgrønland. Der findes intet skriftligt kildemateriale fra de østgrønlandske indvandrere selv, da de hverken kunne læse eller skrive, hvorfor beskrivelsen af indvandringen primært må basere sig på materialet fra de danske kolonimyndigheder og den tyske Brødremission.Selv om kilderne er skrevet af europæere og afspejler en europæisk forståelse af omverden og et europæisk verdensbillede, så indeholder de også en række oplysninger, der tilsammen danner et tydeligt billede af samtidens østgrønlandske indvandring og af det samfund, som opstod i kølvandet på indvandringen.Fra indvandrerne selv er overleveret fortællinger om livet i Sydøstgrønland og enkelte dramatiske begivenheder, der fandt sted i årene op til 1900, hvor de sidste sydøstgrønlændere forlod den sydligste østkyst. Disse fortællinger har været fortalt, genfortalt og anvendt i forskellige historiske sammenhænge og udgør stadig en vigtig del af den lokale historietradition, ligesom de er med til at give befolkningen i det sydligste Grønland deres egen identitet.Den foreliggende bog præsenterer for første gang en samlet fremstilling af 1800-tallets historie for Kap Farvel områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned ved Kap Farvel.Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut/Holsteinsborg, Grønland; historiker, 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og Utimut (repatriering) programmet, siden 2001 ansat ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.Kristine Raahauge, f. 1949 i Alluitsoq/Lichtenau, Grønland; leder af Nanortalik Museum siden 1983 og borgmester i Nanortalik 1992–97 og 2004–08.Hans Christian Gulløv, f. 1946 i Oslo, Norge; antropolog og arkæolog, museumsinspektør ved Nationalmuseets Etnografiske Samling siden 1997, forskningsprofessor 2001–09 ved Center for Grønlandsforskning (SILA).

  • - A Deleuzian Reading
    von Søren Frank
    37,00 €

    Salman Rushdie - A Deleuzian Reading er et originalt bidrag til studiet af Salman Rushdie. Heri analyserer Søren Frank fem af Rushdies romaner – Grimus, Midnatsbørn, Skam, De sataniske vers og Jorden under hendes fødder. Franks analytiske udgangspunkt er den franske filosof Gilles Deleuzes begreber rhizom, simulacrum og flugtlinier. Disse anvendes som de bærende principper i den omfattende undersøgelse af Rushdies værker, da Søren Frank ser et intellektuelt slægtskab mellem Rushdie og Deleuze, hvad angår verdensanskuelse, æstetik og identitet.I første omgang analyseres romanen Grimus som en foregribelse af de temaer, der for alvor bredes ud i Rushdies efterfølgende værker. Derefter tegnes der et billede af Deleuzes litterære teori – primært gennem en præsentation af begreberne simulacrum og rhizom. Der er således et intellektuelt slægtskab mellem forfatteren Rushdie og filosoffen Deleuze, hvilket viser sig på tre niveauer: verdenssyn, kunst og subjektivitet.I bogen får læseren en grundig indføring i Salman Rushdies romaner, hvor fokus ligger på litterære temaer, på form og på udsigelse. I bogen undersøger forfatteren også Rushdies poetik, som den udtrykkes primært i fx Fantasiens hjemlande og Gå over stregen – Essays og kommentarer 1992-2002, og han ser på, om poetikken er i overensstemmelse med Rushdies æstetik, sådan som den udfolder sig i hans romaner.Søren Frank, adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

  • - Writing the City, 1893-1953
    von Frederik Byrn Køhlert
    32,00 €

    Chicago er en by med en stærk litterær tradition. Fælles for Chicago-forfatterne er, at synsvinklen er placeret hos karakterer, der kæmper sig gennem livet, og som samtidig søger at skabe mening i deres Chicago-miljø. Og det er formodentlig der, en diskussion om Chicago-traditionen skal tage sit udgangspunkt: I forsøget på at forstå selve byen.Bogen er den første litteraturhistoriske undersøgelse af Chicago i perioden 1893-1953. Ved at se på byens udvikling fra handelsby til metropol kan Frederik Byrn Køhlert påvise en unik tendens i Chicago-litteraturen, der adskiller sig fra øvrige tendenser i samtidig amerikansk litteratur. Chicago blev ofte set som den mest moderne by, ikke alene i Amerika, men i hele verden, og det var bl.a. her skyskraberen blev opfundet. Konfronteret med en intens og gennemgribende modernitet begyndte de lokale forfattere at afbilde den nye virkelighed, der opstod omkring dem i deres litteratur, hvilket skabte litterære emner som urbanitet, kapitalisme og industrialisme. Resultat var ikke altid lig virkeligheden, men litteraturen var altid fascinerende og dybtfølt i sin afbildning af den nye amerikanske generation af byboere.Pga. bogens historiske tilgang og dens udvalgte materiale er den et fantastisk tillæg til enhver, der interesserer sig for amerikansk realisme og naturalisme, og som ønsker at gå ud over klassikerne og binde litteraturen til virkelighedens hændelser.Frederik Byrn Køhlert, ph.d.-stipendiat ved Université de Montréal, Canada.

  • - The Pfefferkorn Affair
    von Avner Shamir
    30,00 €

    I bogen undersøger Avner Shamir de mange ofte modstridende opfattelser kristne havde af jødisk litteraturs betydning og vigtighed i begyndelsen af det 16. århundrede. Bogen fokuserer på det Hellige Romerske Imperiums forsøg på at konfiskere og brænde al jødisk litteratur i 1509-10, også kaldet Pfefferkorn-affæren.I 1509 fik Johann Pfefferkorn ordre fra kejser Maximilian I til at konfiskere, undersøge, og om nødvendigt, brænde alle bøger fundet i jøders besiddelse, med undtagelse af den hebræiske Bibel. Bøgerne skulle undersøges for enhver form for blasfemi og kætteri, og alle blev bedømt af en ekspertkommission. Denne ordre kunne have medført den kulturelle ruin for den lille jødiske minoritet, der stadig boede i kejserdømmet.I bogen følger forfatteren de konfiskerede bøgers skæbne, og han undersøger, hvordan kristne opfattede jødisk lærdom og viden. Bogen beskriver bl.a. udtalelser om jødisk lærdom fra en omvendt, en kejser, medlemmer af Roms byråd, en inkvisitor, flere teologer og en hebræiskkyndig.Avner Shamir, Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

Willkommen bei den Tales Buchfreunden und -freundinnen

Jetzt zum Newsletter anmelden und tolle Angebote und Anregungen für Ihre nächste Lektüre erhalten.