Erindringsglimt

"Du plantede for efterhånden længe siden et lille nostalgisk barndomsfrø i mit hoved. Der lå det godt gemt sammen med en masse andre tanker og to-do lister. Med mellemrum kunne jeg registrere spireevne og grolyst, men så skete der andre ting i livet, som da var mere presserende og nogle gange nødvendige. Frøet bevarede dog - lidt overraskende - sin spireevne og insisteren. Noget måtte gøres.
I de senere år har jeg kunnet fornemme en stadig større lyst til at få styr på båndene bagud. Erindringerne er fyldt med glad barndom, dejligt hårde og lange vintre og lige så lange solfyldte somre. Men billederne fra dengang er slørede og mangler skarphed og ordning.

Måske vil det lykkes med disse skriverier?
Men hvor skal historien begynde? Hvor skal min del af historien begynde? Og skal din del af den begynde samme sted og på samme tid?"
Sådan begynder det første afsnit i det som i løbet af lige præcis 12 måneder fra februar 2013 til februar 2014 blev et fælles erindringsskriveri mellem min lillesøster Lise - og undertegnede. På søsters opfordring blev det til en blogbasseret brevveksling, om vores bedsteforældre, vores forældre og vores søskende, men mest af alt om vores eget liv.
Købmandsforretningen lå i Vivild. I 1947 var den en typisk landbutik der bar tydelige spor af krigsårene varemangel. Den ældste af de to forfattere var fem år ved ankomsten til Vivild og gjorde forandringerne med hele vejen.

Den yngste forfatter er født i 1955. På det tidspunkt begyndte samfundet igen at forandre sig hen imod det velfærdssamfund, vi i dag kender. Den lille frie købmand fik flere varer på hylderne og voksende omsætning. Købmands børn kom i betalingsskole, en realskole i Allingåbro.