Tåberne fra Klondyke

En beretning om livet og forholdene for tilflytternes børn fra Jylland og fyn til Vestamager i begyndelsen af halvtredserne. Forhold der i dag ville få enhver rundbords pædagog til at lette røven og alarmklokkerne til at bimle hos offentlige institutioner. En barndom uden rindende vand, elektriske installationer og køkkenmødding i baghaven.
Fraværende forældre og børn der gik for lud og koldt vand helt ned til tre fire års alderen.
Psykopatiske forældre der brugte overdrevent megen fysisk og psykisk vold og nød det.
Beboelserne var gamle sildekassehuse eller usle kasserede sommerhuse som spekulanterne tjente tykt på.Om vinteren var mange gulve oversvømmet med vand, og rønnerne piv utætte, mange børn var konstant syge.
Det var en barndom med angst, mishandling, ildebrande og dødsfald.
Til gengæld nød vi en udpræget grad af frihed der blev benyttet fuldt ud, det var ikke småting, der blev bedrevet. Ulykkerne skulle bare skjules, ellers faldt straffen hårdt og kontant.